Lederudvikling

Individuel lederudvikling

Et lederudviklingsforløb hos Henriette Vinther er individuelt, og tager udgangspunkt i den enkelte leders erfaring, personlighed, udfordringer, ønsker og behov, samt nuværende status. Henriette arbejder med alle slags ledere. De nystartede, der har brug for sparring, retning og ledelsesværktøjer, og de, der har flere års erfaring med ledelse, men som mangler inspiration, indspark og uvildig sparring. 

Også dem, der har vanskeligt ved at navigere i en uforudsigelig verden med konstant skiftende krav. Dem, der ikke helt har fundet formen på at skabe bundlinjeresultater og opnåelse af KPI´er, og samtidig være en empatisk, tilgængelig og motiverende leder. Og dem, der leder efter balancen i sig selv - og balancen mellem job og privatliv.

Fælles for dem alle er, at de ønsker at blive mere effektive, hurtigere, bedre. De ønsker at mødes i et trygt og magtfrit rum, hvor der tages udgangspunkt i lige netop deres virkelighed - et rum, hvor de frit kan sige det, de føler, er usikre på, i tvivl om - uden at skulle tænke på, om det nu er strategisk eller politisk korrekt.

Lysten og viljen til at udvikle sig

Ledere i et forløb hos Henriette har lysten og viljen til at udvikle sig. Ellers skal de blive hjemme! For i Henriette får de en mentor med øje på målet, på værditilførsel og med fokus på udvikling. Det gør hun på en favnende, intuitiv og empatisk måde, men også på en direkte og udfordrende måde - ikke som coach, men som mentor.

Lederudviklingsforløb

Et lederudviklingsforløb er individuelt og tager afsæt i den enkelte leders personlighed, udfordringer og kontekst. Lederen får konkrete redskaber og handlingsplaner, der skal arbejdes med til næste møde. 

Forløbet aftales fra starten - og kan variere fra 3-4 møder i løbet af 3 mdr. til 8-12 møder gennem et år. Ofte fastholdes kontakten gennem flere år med 3-4 årlige møder. 

  

 

     

  

"Alle har brug for at udvikle sig, vi er aldrig færdigudviklede - den dag, vi ikke længere har lyst til at udvikle os - så skal vi afvikle os selv og finde en ny vej fremover:
Et nyt job, en ny branche, en anden vej".

Citat: Henriette Vinther